pokercasinosports

GENERELLE BETINGELSER OG VILKÅR FOR CASINOKAMPAGNER

Herunder finder du generelle betingelser og vilkår ("Regler"), der gælder for alle tilbud, præmiekampagner og konkurrencer (sammen kaldet "Kampagner"), der udbydes på eller via sitet fundet på www.pokerstarscasino.dk ("Sitet") og/eller den grafiske spilsoftware ("Klienten"). Hver Kampagne bliver arrangeret af REEL Denmark Ltd ("vi"/"os"/"vores"/"vores selskab"), som ejer og driver Sitet. Hvor det bruges, og konteksten tillader det, betyder "Gruppe" REEL Denmark Ltd sammen med alle datterselskaber og holdingselskaber ejet af REEL Denmark Ltd samt datterselskaber ejet af disse holdingselskaber samt alle selskaber tilknyttet virksomhedsgruppen kendt som "The Stars Group". 

For at deltage i en Kampagne accepterer hver deltager ("Deltager"/"du") hermed at være bundet af følgende: (i) disse Regler; (ii) slutbrugerlicensaftalen gældende for brug af Sitet ("Slutbrugerlicensaftalen"); (iii) turneringsreglerne for alle turneringer på Sitet ("Turneringsregler"); og (iv) alle særlige betingelser og vilkår relevant for den pågældende Kampagne, der vises på Sitet ("Særlige betingelser").

1. Berettigelse

1.1 For at være med i en Kampagne skal du: (a) bo i og spille fra et land, hvor det er lovligt for dig både at spille på Sitet og deltage i Kampagnen; og (b) være 18 (atten) år gammel (eller myndig i det land, du bor i, hvis myndighedsalderen er højere).

1.2 Enhver Deltager i en Kampagne skal være den samme person, hvis navn fremgår af spillerkontoen ("Stars-kontoen"), der tilmeldte sig til at deltage i Kampagnen, som personen, der rent faktisk deltager i Kampagnen (i det omfang, Stars-kontoen bliver anvendt i henhold til de Særlige betingelser). Ved at deltage i en Kampagne bekræfter du hermed over for os, at dit navn, din adresse og dine personlige oplysninger oplyst på din Stars-konto er korrekte. Hvis du ikke er i stand til at give tilfredsstillende bevis på dit navn, din adresse eller andre personlige oplysninger, når du bliver bedt om det, bliver du automatisk ekskluderet eller diskvalificeret fra Kampagnen, og du kan miste alle privilegier, præmier eller penge givet til dig som Deltager heri. 

1.3 Ansatte og slægtninge til ansatte i Gruppen og alle entiteter forbundet eller samarbejdende med Gruppen har ikke tilladelse til at deltage i vores Kampagner. For disse betingelser dækker ordet "slægtning" (uden at være begrænset til disse) ægtefæller, partnere, forældre, børn og søskende, fætre og kusiner, mens "forbundet" inkluderer (uden begrænsning) en ansats bofælle(r).

1.4 Hvis personer i særlige retskredse er forhindret i at deltage i en Kampagne, eller en Kampagne kun gælder i en særlig retskreds, vil dette fremgå af de Særlige betingelser.

2. Deltagernes opførsel

2.1 Hvis en Deltager overtræder disse Regler, Slutbrugerlicensaftalen, Turneringsreglerne eller de Særlige betingelser, eller vi opdager eller har rimelig grund til at tro, at du har handlet svigagtigt eller uærligt i forhold til Kampagnen, forbeholder vi os retten til at (i) udelukke, suspendere eller diskvalificere dig fra Kampagnen og (ii) udelukke dig fra fremtidige Kampagner. Beslutningen om, hvilke aktiviteter eller handlinger der udgør brud på disse Regler eller Kampagnen, eller hvad der udgør en uærlig handling i forhold til en Deltagers optræden, mens vedkommende deltager i Kampagnen, hviler alene på os.

2.2 Spillerne informeres om, at brugen af "sikre" bets for at fuldføre en casino-challenge vil resultere i eksklusion fra den pågældende Kampagne. Sikre bets inkluderer, men er ikke begrænset til, spil på rød/sort på roulettebordet. Bemærk, at du optjener 0 Reward Points (eller Redemption Points) på indsatser, der dækker 65% eller mere af bordet i Roulette eller Live Roulette, samt indsatser, der spiller på begge sider i Baccarat, inkl. Live Baccarat, Live Football Studio eller Live Dragon Tiger (hvor disse spil bliver udbudt). Vores ledelse gennemgår al spilaktivitet, og deres beslutning er endelig.

2.3 Vi har nultolerance over for aktiviteter, der er designet til at profitere af Kampagner ved at forsøge at garantere profit uanset udfaldet (uanset om du deltager i disse aktiviteter alene eller sammen med andre) ("Unfair fordele i spil"). Når vi har grund til at tro, at du har forsøgt at opnå Unfair fordele i spil, forbeholder vi os retten til at: (i) kræve Kampagnen og alle præmier eller andre belønninger i relation til Kampagnen trukket tilbage fra din Stars-konto og (ii) lukke din Stars-konto i overensstemmelse med Slutbrugerlicensaftalen.

3. Præmier/Gaver

3.1 På Sitet skriver vi løbetiden og slutdatoen for deltagelse i hver Kampagne og et eventuelt antal deltagere, som maksimalt kan deltage i Kampagnen, før vi lukker den. Denne information vil fremgå sammen med beskrivelser af hver præmie ("Præmie") eller belønning ("Gave") i de Særlige betingelser, men vil ikke kunne findes i disse Regler.

3.2 For at undgå tvivl kan Præmier, Gaver og/eller alle andre ting, der gives i forbindelse med Kampagnen, ikke overføres, refunderes, byttes, sælges eller på anden måde gives til andre personer.

3.3 Hvor det er rimeligt, forbeholder vi os retten til at give et pengealternativ i stedet for en Præmie eller Gave, hvis f.eks. den oprindelige Præmie eller Gave ikke er tilgængelig, eller hvis det ville være en usædvanlig stor økonomisk eller logistisk byrde for os at levere Præmien eller Gaven. Du har ikke noget krav på at få pengealternativet, medmindre vi indvilliger i det. Pengeværdien for hver Præmie eller Gave (i det omfang vi stiller et pengealternativ til rådighed i Kampagnen) vil fremgå af de Særlige betingelser.

3.4 Medmindre andet er angivet i de Særlige betingelser, bliver vinderne af Præmier/Gaver kontaktet inden for 30 (tredive) dage per telefon, e-mail eller på anden måde, der fremgår af Kampagnens Særlige Betingelser. Det er hver enkelt Deltagers ansvar at sikre, at kontaktoplysningerne, inkl. e-mailadressen tilknyttet Stars-kontoen, er gyldige og korrekte. Vi sender ikke nogen Præmie/Gave, før du er blevet informeret om din gevinst, og Præmien eller Gaven bliver indsat på din Stars-konto eller sendt til din adresse (afhængigt af situationen).

3.5 Du skal gøre krav på din Præmie/Gave, senest 30 (tredive) dage efter du har fået besked om Præmien/Gaven, medmindre andet er oplyst. Hvis du ikke har gjort krav på Præmien/Gaven inden for denne tid, går den tabt. Tabte Præmier kan gives til andre Deltagere eller udloddes i andre Kampagner.

3.6 Efter du er blevet informeret om, at du har vundet en Præmie eller er berettiget til en Gave, bliver Præmien/Gaven sendt/stillet til rådighed inden for 90 (halvfems) dage efter afslutningen af Kampagnen. Hvis Præmien/Gaven skal indsættes på din Stars-konto, sker det hurtigst muligt og i overensstemmelse med de Særlige betingelser. Bemærk, at hvis et element af en Præmie/Gave omhandler en fremtidig event, kan du ikke benytte den del af Præmien, før den fremtidige event finder sted. 

3.7 Der kan være yderligere betingelser og vilkår pålagt af leverandøren af Præmien/Gaven ("Tredjepartsregler"), som du skal opfylde for at kunne gøre krav på og/eller bruge en Præmie/Gave, og vi er ikke ansvarlige for dit brud på sådanne Tredjepartsregler. Desuden kan du pålægges at indgå i en adskilt bindende aftale med os angående betingelserne for og/eller brugen af Præmien og/eller Gaven. Hvis disse betingelser ikke overholdes, kan Præmien/Gaven mistes.

3.8 Vindere er ikke berettiget eller autoriseret til at binde os på nogen måde til en kontrakt, udgift eller omkostning uden vores forudgående skriftlige samtykke hertil.

3.9 Der gives ingen Præmie eller Gave til nogen Deltager, som:

3.9.1 uanset grunden ifølge gældende lov ikke er berettiget til at anvende Præmien, eller såfremt tildeling af Præmien/Gaven til den pågældende Deltager ville være ulovlig, eller

3.9.2 som har fravalgt eller udelukket sig selv fra at spille, deltage i eller få meddelelser om vores produkter eller ydelser, og hvor den pågældende Præmie eller Gave kan vindes gennem brug af disse produkter eller ydelser.

3.10 Alle Deltagere, der modtager en Præmie/Gave som del af en Kampagne, er selv ansvarlige for alle afgifter, skatter eller gebyrer til lokale og relevante myndigheder i henhold til gældende lovgivning, uanset om der er tale om kildeskat ved udbetaling af Præmien/Gaven eller skat efter modtagelse af Præmien/Gaven. Hvis vi skal tilbageholde skat af en Præmie/Gave, kan du modtage et beløb, der er mindre end den annoncerede Præmie/Gave. 

4. Sundhed og sikkerhed – events og rejsepræmier

4.1 Du skal overholde alle sundheds- og sikkerhedsanvisninger og/eller -instruktioner, der gives af os, eller som du på anden måde bliver bekendt med angående din deltagelse i Kampagnen, og du skal overholde gældende lovgivning. Overholdes disse anvisninger ikke, risikerer du diskvalifikation fra Kampagnen.

4.2 Du skal tage alle rimelige forholdsregler for at sikre din egen sundhed og sikkerhed, når du deltager i events eller aktiviteter, der indgår i Kampagnen eller er en del af Præmien/Gaven. Enhver form for opførsel, gøren eller laden fra din side, som vi anser for at udgøre en sundhedsmæssig eller sikkerhedsrisiko (inkl. grov fysisk eller psykisk opførsel), vil føre til øjeblikkelig diskvalifikation.

4.3 Du skal tage alle rimelige forholdsregler for at sikre din egen sikkerhed og egnethed til at deltage i Kampagnen, og du anerkender, at deltagelse i Kampagnen sker på eget ansvar.

4.4 Du skal informere os om alle helbredsmæssige eller andre tilstande, der kan gøre dig uegnet til deltagelse i Kampagnen, så snart du bliver bekendt med denne tilstand. Hvor det er rimeligt, forbeholder vi os retten til at fratage dig din plads i Kampagnen eller din modtagelse af en Præmie/Gave (afhængigt af situationen) uden erstatning eller kompensation, hvis du baseret på vores rimelige skøn kan udsætte dig selv eller andre for risiko for sygdom eller personskade eller for annullering, forstyrrelse eller afkortelse af Kampagnen.

5. Ejerskabsrettigheder

5.1 Denne paragraf 5 gælder kun i det tilfælde, at en Kampagne kræver, du indsender materiale til vores bedømmelse som deltagermetode i Kampagnen, og dette inkluderer (uden yderligere begrænsning) noveller, korte historier, artikler, blogindlæg, lyd- og billedoptagelser, billeder og fotografier (samlet "Bidrag").

5.2 Du garanterer hermed, at du ejer alt materiale i dit Bidrag, og/eller at du er autoriseret til og har fået skriftlig godkendelse til at bruge Bidraget som en del af en Kampagne, og at du har alle nødvendige tilladelser hertil. Desuden bekræfter du, at du ved at indsende dit Bidrag giver os ubetinget, uigenkaldelig, ikke-eksklusiv, royalty-fri, fuldt overdragelig, endeløs og global licens til at bruge, udgive eller overføre alt indhold deri i alle formater og på alle platforme, der findes nu eller bliver opfundet i fremtiden, uden at skulle kompensere dig eller nogen tredjepart på nogen måde.

5.3 Du erklærer, at dit Bidrag ikke indeholder personer, der er under 18 (atten) år, eller noget, der er racistisk, stødende nedsættende, truende, chikanerende, ærekrænkende, bedragerisk, svigagtigt, indtrængende på andens privatliv, anstødeligt, injurierende over for en person eller på anden måde indeholder eller billiger ulovligheder. Du garanterer, at det Bidrag, du sender til os, ikke krænker nogen patenter, varemærker, forretningshemmeligheder, ophavsret eller andre immaterielle rettigheder tilhørende nogen person eller gruppe. Du indvilliger i ikke at inkludere eller vise noget i Bidraget, der: (i) har til hensigt at genere eller skade andre; (ii) forfølger, chikanerer, nedværdiger eller truer nogen person eller gruppe af personer på basis af nogen klassificering, herunder religion, køn, seksuel overbevisning, race, farve, tro, etnicitet, national oprindelse, medborgerskab, alder, civilstatus, militær status eller handicap; (iii) udgør eller tilskynder til kriminelle handlinger eller skaber erstatningspligt; eller (iv) har kommercielle formål, herunder forsøg på at anmode om penge eller promovere, reklamere eller anmode om salg af varer eller ydelser.

5.4 Du anerkender, at når du sender os dit Bidrag, gør du det af eget valg og på egen risiko, og at du alene er ansvarlig for alt materiale i Bidraget. Du anerkender, at vi ikke er forpligtet til at gennemse eller rette i dit Bidrag indsendt som del af Kampagnen.

5.5 Efter indsendelse af dit Bidrag anerkender du, at vi eller tredjeparter på vores vegne forbeholder os retten til at nægte at publicere, fjerne, klippe eller beskære eller rette i dit Bidrag (og du tillader os at gøre dette, hvis vi finder det nødvendigt), og vi er ikke forpligtet til at bruge, uploade, vise og/eller kopiere eller reproducere dit Bidrag på vores Site eller i nogen medier.

6. Ansvarsfraskrivelse

6.1 Ved at deltage i en Kampagne friholder og afskriver du os for alt ansvar, inkl. vores Gruppes juridiske repræsentanter, affilierede, datterselskaber, agenturer og disses funktionærer, direktører, ansatte og agenter, i forhold til alle udgifter, omkostninger, skader, tab, erstatningskrav, søgsmål eller juridiske handlinger, der påføres dig (eller en tredjepart på dine vegne) ("Krav"), som resultat af din deltagelse i Kampagnen og/eller modtagelsen af enhver Præmie/Gave som resultat heraf, og vi fralægger os ethvert ansvar i forhold til disse Krav (ud over betaling af alle udgifter og omkostninger specifikt nævnt som del af Præmien/Gaven i forhold til Kampagnen). Denne begrænsning gælder ikke vores ansvar over for dig for: (i) forsømmelse; (ii) dødsfald eller personskade opstået som følge af forsømmelse fra vores side eller en af vores ansattes side; (iii) bedrag, herunder vildledende fremstilling; eller (iv) alt ansvar, der grundet lov ikke kan frasiges eller begrænses. For at undgå tvivl gælder denne paragraf 6.1 også for Præmier leveret af tredjepart.

6.2 Undtagen som tilladt under paragraf 6.1 herover anerkender og accepterer du, at vi eller vores Gruppe eller vores partnere, herunder uden begrænsning deres respektive funktionærer, direktører, ansatte og overtagere, inden for lovens rammer uanset handlingens art, hvorvidt det er i kontrakt, tort eller andet, ikke står til ansvar for dig eller nogen anden part for: (i) alle særlige, påløbne, direkte, indirekte eller driftslige tab (inkl. uden begrænsning skader for forretningsforstyrrelse, tab af forretning eller profit, udgifter til erstatning af udstyr eller software, tab af data eller information) eller andre skader, der opstår som konsekvens af eller i relation til din deltagelse i en Kampagne (eller manglende mulighed herfor), selv hvor vi er blevet bekendt med muligheden for sådanne skader; eller (ii) alle krav, der kan tilskrives fejl, udeladelser eller unøjagtigheder i Kampagnen.

6.3 Vi kan ikke gøres ansvarlige for manglende overholdelse af vores forpligtelser under Kampagnen eller i forbindelse med Præmien/Gaven, hvis vi ikke er i stand til at gøre dette grundet omstændigheder uden for vores rimelige kontrol, og selvom vi kan vælge at give en alternativ Præmie/Gave, er vi ikke forpligtet til at kompensere nogen Deltager under sådanne omstændigheder.

6.4 Du accepterer hermed at holde vores selskab, vores juridiske repræsentanter, partnere, datterselskaber, agenturer og respektive funktionærer, direktører og ansatte fri for alle tab, udgifter, skader, omkostninger eller ansvar (inkl. tab af omdømme og goodwill samt advokatbistand) pådraget af os som resultat af dit brud på disse Regler, Slutbrugerlicensaftalen, Turneringsreglerne eller de Særlige betingelser eller i forbindelse med din undladelse af at følge instrukser givet af vores team eller i forbindelse med din deltagelse i en Kampagne.

7. Diverse

7.1 I tilfælde af tvister om en Kampagne, inkl. uden begrænsning alle sager, der omhandler uddelingen af Præmier/Gaver, en Deltagers berettigelse til at være med i Kampagnen, Deltagerens opførsel, disse Regler, Slutbrugerlicensaftalen, Turneringsreglerne eller de Særlige betingelser, ligger den endelige beslutning hos vores team, og alle vores beslutninger er endelige og bindende for dig og står ikke til diskussion eller appel fra nogen part. For at undgå tvivl påvirker dette ikke andre rettigheder eller retsmidler, som du måtte have under gældende lov.

7.2 Hvis disse Regler siger, at et dommerpanel bliver brugt til at bedømme vinderen baseret på subjektiv analyse eller tolkning, vil vi udnævne et uafhængigt individ til dommerpanelet.

7.3 De personlige oplysninger, som Deltagerne indsender ved deltagelse i en Kampagne, bliver brugt af os i henhold til fortrolighedspolitikken. Alle Deltagere anerkender, at deres brugernavn og land kan blive offentliggjort på en rangliste som led i Kampagnen, men vi vil ikke bruge personlige oplysninger i forbindelse med dine gevinster, medmindre du specifikt giver os samtykke til dette. Men hvis vi ønsker at bruge dig i PR- og markedsføringskampagner i forbindelse med din deltagelse i en Kampagne, anmoder vi om skriftlig tilladelse fra dig inden denne brug.

7.4 Disse Regler, Betingelser og vilkår, Turneringsreglerne og alle relevante Særlige betingelser udgør hele aftalen mellem dig og os i forhold til hver Kampagne, du deltager i, og træder i stedet for alle tidligere erklæringer, aftaler, forhandlinger eller forståelser (mundtlige eller på skrift) mellem dig og os. Bortset fra hvor det specifikt er beskrevet heri, er alle vilkår, erklæringer, garantier og betingelser udtrykkeligt eller underforstået ved lov undtaget. Ugyldigheden, ulovligheden eller uigennemførligheden af disse Regler, delvist eller i deres helhed, påvirker eller svækker ikke den fortsatte gyldighed af disse Regler.

7.5 Hvis du tilmelder dig en Kampagne, som kræver, at du indbetaler penge for at kvalificere dig, og du udbetaler penge fra din Stars-konto, inden du laver indbetalingen, kan du ikke opnå fordelen ved Kampagnen. For at undgå det, uden at du er klar over det, vises der en pop-op-meddelelse, når der anmodes om udbetaling, så du ved, at du giver afkald på Præmierne/Gaverne, hvis du går videre med anmodningen.

7.6 Vi forbeholder os retten til at tilbageholde Præmier/Gaver, hvis vi har mistanke om, at der har været svindel i forbindelse med en indbetaling, eller hvis formålet med indbetalingen ikke er at spille om penge.

7.7 Vi forbeholder os til enhver tid retten til at foretage mindre forbedringer eller rettelser af disse Regler eller Særlige betingelser for at udbedre fejl i dem eller gøre dem mere tydelige og forståelige for vores spillere. Desuden kan vi, hvor det er rimeligt, ændre disse Regler eller Særlige betingelser og annullere, ændre eller suspendere en Kampagne samt trække tilbud til visse spillere tilbage, hvis (a) vi har rimelig grund til at tro, at Kampagnen misbruges af en enkeltperson eller gruppe af enkeltpersoner, hvilket underminerer Kampagnens integritet, eller (b) er nødsaget til at gøre dette som følge af lovgivningsmæssige ændringer, eller (c) der er er andre tilstrækkeligt alvorlige årsager til, at vi ikke kan fortsætte Kampagnen, herunder problemer med vores systemer eller åbenlyse fejl. Meddelelse om væsentlige ændringer af disse Regler eller Særlige betingelser bliver enten sendt direkte til dig og/eller offentliggjort på Sitet. Bemærk, at alle ændringer i eller tilbagetrækning af en Kampagne ikke har negativ betydning for Deltagere, der allerede har tilmeldt sig den pågældende Kampagne, med undtagelse af grunde, der ligger uden for vores kontrol (f.eks. lovgivningsmæssige årsager). 

Hvis du har spørgsmål om vores kampagner, kan du kontakte kundeservice.

Opdateret marts 2021.