Passwordsikkerhed

Passwordsikkerhed online

Vi anvender nogle af de bedste og sikreste sikkerhedssystemer til at beskytte din konto.

Men din konto er kun så sikker som det svageste led, hvilket for mange er passwordet. Oplysningerne gælder ikke kun denne konto, men også dine øvrige onlinetjenester, der er beskyttet af et password.

Passwordbeskyttelse er dit ansvar og fører til sikker styring online. Vi kan ikke understrege det nok. Du bør behandle din konto som en bankkonto. Det er dine penge, og vi vil gerne hjælpe dig med at beskytte dine penge.

Der er tre måder, hvorpå dit password kan blive kompromitteret:

  1. Nogen kan få dit password, ved at du fortæller personen det.

    Den bedste måde at undgå det på er aldrig at fortælle sit password til nogen. Undlad at sige det hverken til venner eller familie, og lad ikke andre bruge din konto.
  2. Nogen kan gætte dit password, hvis du bruger et ord eller en sætning, som nemt kan gættes.

    Undlad at bruge et simpelt password som "password" eller "qwerty" eller dit navn eller brugernavn. Hvis du er kendt for noget – såsom at vinde en specifik pokerturnering – skal du ikke bruge det som dit password.
  3. Nogen kan "phishe" dit password ved at oprette en falsk hjemmeside eller installere malware på din computer.

    Det eneste sted, du nogensinde bør indtaste dit password, er, når du logger på klienten. Vi vil aldrig bede dig om at sende os dit password, og du bør aldrig sende det til os eller nogen anden. Ingen legitime hjemmesider (som du tilgår i din internetbrowser) beder om dit password.
    Du bør også sikre, at din computers styresystem er opdateret, og at du bruger den bedste sikkerhedssoftware, såsom virusscanning og firewalls.

Tips til at sikre dit password

Her er nogle gode råd til at undgå at komme i problemer med dit password:

  1. Skriv ikke dit password ned et sted, hvor nogen kan finde det.
  2. Skift dit password ofte.
  3. Undlad at forblive logget på, hvis andre har adgang til din computer.
  4. Brug ikke "Husk password"-funktionen på loginskærmen, hvis andre har adgang til din computer. Det er især vigtigt på kontorer og kollegier.
  5. Undlad at falde for svindelnumre, hvor andre vil have adgang til din konto. Hvis et tilbud lyder for godt til at være sandt, så er det nok også tilfældet.

Råd til et stærkt password

I kampen mod hackere er de bedste passwords dem, som en hacker ikke kan regne ud. Her er nogle gode tips til at lave stærke passwords:

  1. Vælg ikke et oplagt password, som er nemt at gætte. Brug ikke dit navn, din fødselsdato eller en anden simpel sætning.
  2. Gør det langt. Jo længere password, jo mere sikkert er det. Passwordstyrken stiger eksponentielt med længden af passwordet. Dine passwords skal bestå af otte eller flere tegn, men 14 tegn eller flere er meget bedre.
  3. Hos os kan du lave et password på op til 20 tegn, hvilket er nok til en sætning bestående af mange ord (kaldet en "pass phrase"). Det er ofte nemmere at huske end et simpelt password, og desuden er det længere og sværere at gætte.
  4. Kombiner bogstaver, tal og symboler. Jo flere forskellige tegn du har i dit password, jo sværere er det at gætte det. Et password på 15 tegn, der kun består af vilkårlige bogstaver og tal, er omtrent 33.000 gange stærkere end et password på otte tegn, der består af tegn fra hele tastaturet. Hvis du ikke kan lave et password, der indeholder symboler, skal du lave det meget længere for at opnå samme grad af beskyttelse. I et ideelt password kombineres både længde og forskellige symboler.
  5. Brug hele tastaturet, ikke kun de mest almindelige tegn. Symboler, der skrives ved at holde "Shift" nede og taste et tal, er meget almindelige i passwords. Dit password er meget stærkere, hvis du vælger blandt alle symboler på tastaturet, herunder tegnsætning, som ikke er på tastaturets øverste række.
  6. Brug ord og sætninger, som er nemme for dig at huske, men svære for andre at gætte. Den nemmeste måde at huske dine passwords og pass phrases på er at skrive dem ned. Trods den gængse opfattelse er der intet galt med at skrive passwords ned, men de skal beskyttes tilstrækkeligt for at forblive sikre og effektive.
  7. Generelt er passwords skrevet på et stykke papir sværere at kompromittere på internettet end en passwordmanager, en hjemmeside eller andet softwarebaseret værktøj såsom passwordmanagers.

Seks råd til et stærkt password

Sæt dig ned, og brug nogle få minutter på at lave et stærkt password. Du kommer til at bruge dit password, hver gang du logger på vores software, så det er tiden værd at gøre det rigtigt.
Brug følgende til at lave et stærkt password (stillet til rådighed af Microsoft):

  1. Tænk på en sætning, som du kan huske. Den skal danne basis for dit stærke password eller pass phrase. Brug en sætning, du kan huske, såsom "My son Aiden is three years old".
  2. Hvis sætningen består af 20 eller færre tegn, kan du bruge hele sætningen som password (med mellemrum mellem ordene).
  3. Hvis den er for lang, skal du omdanne den til et password. Tag det første bogstav i hvert ord i din sætning, og brug dem til at danne et nyt meningsløst ord. I ovenstående eksempel bliver det til: "msaityo".
  4. Gør den mere kompleks ved at blande små og store bogstaver og tal. Det er også godt at bytte rundt på bogstaver eller benytte stavefejl. I sætningen herover kan du for eksempel overveje at stave Aidens navn forkert eller erstatte ordet "three" med tallet 3. Der er mange muligheder for at bytte rundt, og jo længere din sætning er, jo mere komplekst kan dit password blive. Din pass phrase kunne blive til "My SoN Ayd3N is 3 yeeRs old". Hvis du vil bruge et kortere password, kunne det eksempelvis være "MsAy3yo".
  5. Endelig kan du udskifte med symboler. Du kan for eksempel bruge symboler, der ligner bogstaver, og kombinere ord (fjerne mellemrum), og der er mange andre måder, hvorpå du kan gøre dit password mere komplekst. Med disse tips danner vi en pass phrase, der lyder "MySoN 8N i$ 3 yeeR$ old", eller passwordet "M$8ni3y0" (med første bogstav af hvert ord).
  6. Test dit nye password med vores passwordkontrol. Passwordkontrol er en ny funktion i vores software, der kan hjælpe med at afgøre dit passwords styrke, hvor stærkt dit password er, mens du indtaster.

Dårlige passwordstrategier

Det er vigtigt at undgå passwords, som hackere kan gætte. Her er nogle tips til at undgå passwords, der er nemme at gætte:

  1. Undgå at gentage det samme bogstav eller tal igen og igen, og undgå almindelige sekvenser. Eksempler som "12345678", "222222", "abcdefg" eller bogstaver placeret ved siden af hinanden på dit tastatur giver ikke et sikkert password.
  2. Brug ikke kun symboler, der ligner de bogstaver, de står i stedet for. Personer, som prøver at stjæle dit password, er kloge nok til ikke at blive snydt af almindelige erstatningssymboler som et "1" i stedet for "i" eller et "@" i stedet for "a" i "P@ssw0rd". På den anden side kan de være brugbare sammen med andre tiltag, såsom lange passwords eller bevidst at stave et ord forkert for at øge dit passwords styrke.
  3. Brug ikke dit brugernavn, dele af dit navn, fødselsdag o.lign. Hvis du har en side eller profil på de sociale medier (såsom Facebook eller MySpace), så brug ikke oplysninger derfra i dit password.
  4. Brug ikke ord, som findes i en ordbog på et hvilket som helst sprog. En ofte anvendt teknik blandt kriminelle er at gætte passwords baseret på ord i ordbøger.
  5. Brug ikke samme password til din konto som til en anden konto andetsteds. Hvis du for eksempel har samme password til din konto og til et pokerforum, og forummets system bliver hacket, er din konto også et oplagt mål.

Ansvarligt spil

Responsible Gaming

Vi har forpligtet os til ansvarligt spil, og bestræber os på at sikre en fornøjelig og positiv spiloplevelse.

Support FAQ

FAQ

Vores kundeserviceafdeling har lavet en liste med ofte stillede spørgsmål og tilhørende svar.

Særlige tilbud

Special Offers

PokerStars har særlige tilbud hele året, inkl. kontante præmier, pladser i live events og meget mere.

Spil om rigtige penge

Chip Stack

Foretag din første real money-indbetaling og begynd at spille på PokerStars. Indbetalingerne er hurtige og sikre.