pokercasinosports

Sådan spiller du blackjack

Tag kampen om mod dealeren i blackjack om penge. Der er et stort udvalg af forskellige varianter, inkl. singleplayer, multiplayer og Live Casino. Der er spil til enhver pengepung, og du kan endda spille gratis. Se listen med forskellige varianter herunder, og vind stort i blackjack.

Se mere om at spille blackjack i vores regler for blackjack.

Blackjackspil, du kan spille med det samme

Vi har følgende spil. Klik for at se mere:

I løbet af udviklingen af blackjack har spillet antaget mange former. Men det er forskellige blackjackvarianter fra USA og Europa, der dominerer de mange varianter, vi kender i dag. Den største forskel mellem varianter er antallet af kortspil, der bruges i spillet. Andre mindre forskelle kan være indsatstyper, mulighed for split og begrænsninger for dealeren.

VIP Blackjack

Du kan nu spille om højere indsatser og få endnu større gevinst. For tre personer og spilles med seks sæt spillekort a 52 blade. Er du klar til at spille mod dealeren?

Blackjack (tre pladser)

Flagskibet i vores udbud af blackjackspil er vores hurtigste til dato og spilles med seks sæt spillekort a 52 blade og med tre pladser

Classic Blackjack

Den originale udgave af blackjack spilles med otte kortspil a 52 blade, hvor dealeren ikke får noget lommekort og ikke må stå på en soft 17 (en hånd med et es, der i alt giver enten 7 eller 17).  

Premium Blackjack

Du kan fordoble en hånd med to kort, hvis du har tænkt dig at stå. Premium Blackjack spilles med fire sæt spillekort a 52 blade, hvor dealeren ikke får noget lommekort og skal stå på en soft 17.

Ved du ikke, hvilket spil du skal vælge? Prøv dem gratis på vores play money-borde!

Du kan også spille blackjack (også multiplayer) og roulette på din iOS- eller Android-enhed i mobilappen.

Blackjack

Anatomien i blackjack

Kortværdier og basal strategi ("hard" og "soft" hænder)

I blackjack er alle kortværdier, som du generelt ville opfatte dem. Kortene fra 2-10 har værdi fra 2-10. Knægten, damen og kongen har værdien 10, og esset er enten 1 eller 11.

"Hard" hånd – alle sammensætninger af to kort, der ikke omfatter et es. En "hard" hånd er defineret således, fordi summen af begge kort giver risiko for at gå over 21. Så hvor en 2'er og en 3'er teknisk set er en hard hånd, er den soft i løbet af spillet, fordi der ikke er nogen risiko for at gå over 21, uanset hvilket kort du får som det næste.

"Soft" hånd – alle sammensætninger af to kort, der omfatter et es. En soft hånd betyder, at der ikke er nogen risiko for dig, uanset hvilket kort du får som det næste. Den højeste soft hånd er en 9'er og et es (som i alt giver 10 eller 20).

Sandsynlighed i blackjack

Sandsynlighed i blackjack er et emne, der nok er blevet diskuteret i onlinespil siden oprindelsen. Sandsynligheden for et specifikt udfald afhænger af så mange varianter, hvilket gør blackjack så populært. Det er spillets uforudsigelige natur, der tiltrækker millioner af fans til casinoer og onlinecasinoer hver dag.

Det er ikke mange mennesker, der i hovedet kan udregne odds for et udfald eller en hånd i blackjack under spillet. Du kan logisk foretage nemmere udregninger, f.eks. at sandsynligheden for, at dit første kort er et es, er 4/52, og sandsynligheden for, at dit næste kort er en 10'er, er 16/51. Men hvis du gør ligningen sværere, ville sandsynligheden for, at du får blackjack med et es først, være (4/52)*(16/51) = 64/2652 = 0,024 = 1 ud af 41,6.

Odds og sandsynlighedsligninger i blackjack løber op i millioner. Jo flere sæt spillekort du spiller med, desto mere komplekse bliver sandsynlighederne.

Blackjacks historie

Tag et kig på blackjack og blackjacks historie gennem årene. Du kan læse om alt fra spillets pionerer til strategiske nuancer.

Den tidligste version af blackjack, hvor der blev spillet med et sæt spillekort, det var spiller mod dealer, og vinderen blev afgjort af kortenes numeriske værdi, var et spansk spil kaldet Trente-un (31). Miguel de Cervantes, som er bedst kendt for sin roman Don Quixote, skrev om spillet i bogen Rinconete & Cortadillo, der blev trykt som en af hans tolv Exemplary Novels i 1613. Et spil kaldet Trente-un fremgår af skriftlige værker helt tilbage til 1440 (selvom der er flere spil af samme navn, som ikke er forbundet med blackjack).

En engelsk variant af spillet i det 17. århundrede var Bone Ace. I Cervantes' historie og i Bone Ace, som det beskrives af Charles Cotton i The Complete Gamester (1674), kan et es tælle både som 1 og som 11. En fransk forløber for blackjack kaldet Quinze (15) opstod i det 16. århundrede og var populært i casinoer i Frankrig helt ind i det 19. århundrede. Et italiensk kortspil kaldet Sette e Mezzo (7 1/2) blev spillet i begyndelsen af det 17. århundrede. I Sette e Mezzo spillede man med et spil kort a 40 blade (man fjernede 8'ere, 9'ere og 10'ere). De resterende kort havde samme værdi som deres talværdi, og billedkortene talte for en halv.

Et andet fransk spil kaldet Trente-et-quarante (30 og 40) blev spillet på Spa Casino i Belgien i 1780. Modsat i de fleste af disse tidlige versioner var huset banken i Trente-et-quarante, hvilket vil sige, at casinoet spillede mod spillerne og tog imod deres indsatser og udbetalte gevinster. Dette spil var også den første version, hvor man kunne vælge forsikring.

Reglerne for moderne blackjack blev samlet i det franske spil Vingt-un (eller Vingt-et-un, "21") i midten af det 18. århundrede. Blandt de entusiaster, der promoverede spillet i Frankrig sidst i 1700-tallet og i starten af 1800-tallet, finder man Madame Du Barry og Napoleon Bonaparte.

I Amerika i det 19. århundrede tog casinoerne to regler i brug, som gjorde spillet mere favorabelt for spillerne: Spillerne måtte se et af dealerens kort, og dealeren skulle tage et nyt kort med hænder på 16 eller derunder og stå på 17 eller derover. Tidligt i det 20. århundrede blev spillet kendt som blackjack på grund af en kampagne (som ikke varede længe og for længst er opgivet), der gav en bonus, hvis spilleren fik 21 med spar es og en "black jack", altså en sort knægt (klør eller spar knægt).

Ifølge populær akademisk forskning af dr. Thorp og spillere og analytikere sidenhen blev blackjack det mest populære bordspil på casinoerne. Selvom casinoerne nød godt af udviklingen af basal strategi, har de generelt frarådet brugen. Selvom flere retsafgørelser har slået fast, at det ikke er snyd at tælle kort, har casinoer i de fleste retskredse ret til at udelukke spillere af en hvilken som helst årsag. Enkelte casinoer ændrer også reglerne for blackjack (nogle gange fra bord til bord): forskellige antal kortspil; om huset skal stå på soft 17; forskellige procentdele af kortspillet, der allerede er givet; grænser for split og fordobling og tilbud om overgivelse.

Bøger som Ken Ustons The Big Player (1977) og Ben Mezrichs Bringing Down the House (2002) beskrev, hvordan nogle spillere tjente en formue (og sommetider mistede den igen) som et hold af korttællere i blackjack. Mezrichs bog blev til den populære film 21.