pokercasinosports

Live Caribbean Stud Poker – spillet og reglerne

Hvert spil Live Caribbean Stud Poker begynder med, at spillerne lægger en indsats (eller en "ante") foran deres plads ved bordet. Det er en obligatorisk indsats, før der gives kort. Der er minimum- og maksimumgrænser for indsatser.

Så siger dealeren: "Ikke flere indsatser". Alle spillerne og dealeren får så hver fem kort. Spillernes kort bliver givet med billedsiden opad. Dealerens kort gives med billedsiden nedad bortset fra det sidste af dealerens kort, som er synligt.

Efter at have set på de fem kort har hver spiller mulighed for at folde eller raise (placere et call bet). Hvis spilleren vælger at raise, skal spilleren betale en indsats for at raise (et call bet) svarende til præcis det dobbelte af spillerens ante bet.  Hvis spilleren folder, mister spilleren sine kort og sit ante bet.

Dealeren vender så sine fire øvrige kort og viser sin fulde hånd med fem kort.

Dealeren skal have et es og en konge eller højere for at kvalificere sig. Med andre ord er den lavest gældende hånd for dealeren es, konge, 4, 3, 2, og den højeste hånd, som ikke gælder, er es, dame, knægt, 10, 9.

5+1 Bonus – sådan virker det

Hvis du placerer en 5+1 Bonus-sideindsats, vinder du, hvis dine fem kort plus dealerens første åbne kort danner en pokerhånd på tre ens eller bedre.

For at placere denne indsats skal spilleren først placere en ante. Spillerens beslutning om at kalde eller folde påvirker ikke et 5+1 Bonus bet.

5+1 bonus giver følgende odds:

5+1 BonusOdds
Royal flush 1.000 til 1
Straight flush 200 til 1
Fire ens 100 til 1
Fuldt hus 20 til 1
Flush 15 til 1
Straight 10 til 1
Tre ens 7 til 1

Mulige udfald af spillet

  • Hvis dealeren ikke kvalificerer sig, får spilleren sin ante tilbage, og spillerens raise (call bet) bliver et push.
  • Hvis dealeren kvalificerer sig og slår spilleren, mister spilleren både sin ante og sin raise (sit call bet).
  • Hvis dealeren kvalificerer sig og taber til spilleren, vinder spilleren even money på sin ante, og spillerens raise (call bet) vinder i henhold til pokerhåndsrangeringen i gevinsttabellen.
  • Hvis dealeren og spilleren står uafgjort, bliver både ante og raise (call bet) et push.

*Push er en uafgjort hånd mellem spilleren og dealeren. I denne situation returneres spillerens indsats.

Håndrangering og gevinster

Hvis en spillers kort slår dealerens kort, får spilleren sin ante tilbage og følgende odds på sit raise (call bet):

Odds for call bet
Royal flush 100 til 1
Straight flush 50 til 1
Fire ens 25 til 1
Fuldt hus 10 til 1
Flush 7 til 1
Straight 5 til 1
Tre ens 3 til 1
To par 2 til 1
Et par eller lavere 1 til 1

Udbetalingsprocenten i Live Caribbean Stud Poker er 98,19%  

Udbetalingsprocenten for 5+1 er 91,44%

Se rangering af pokerhænder.